Er Livsstilsvejledning kun for vægttabere?

Få hjælp til ændringerEr livsstilsvejledning kun for vægttabere?

Livsstilsvejledning hvem har brug for det? Jeg modtog i dag en mail som stillede mig et vigtigt og relevant spørgsmål. Jeg besvarede selvfølgelig mailen, men fik derefter lyst til at uddybe svaret lidt. Spørgsmålet gik helt konkret på: om det jeg laver og Livsstils-vejledningen På mandag, kun er for vægttabere?
Lad mig med det samme starte med at sige nej, mit arbejde og den livsstilsvejledning jeg giver er ikke kun for vægttabere.
Jeg arbejder også med rygestop, målsætning og motivation generelt. Succesblomsten som jeg kalder det koncept jeg har bygget min vejledning over, kan anvendes af alle og til alle former for ønsker om forandringer i livet.
Overvægt, rygning, for meget alkohol, dårlig kost, for lidt aktivitet, stress, dårlig søvn, og meget mere er kun symptomer på en ubalance. Maden, cigaretterne, alkoholen, at shoppe, arbejde for meget m.m. er alle former for selvmedicinering, som vi foretager fordi vi ubevidst/ bevidst har en fornemmelse af at vores liv mangler noget, et eller andet kunne være anderledes eller burde være anderledes.

Vores grundlæggende behov.

Meget ofte skal vi dybere ind i vores behov for at finde det vi virkelig mangler. Maslow illustrerede det med behovspyramiden. Pyramiden dækker over de menneskelige behov som i.flg. Maslow er: De fysiske, de sikkerhedsmæssige, de sociale-, præstations- og selvrealiserings behovene.
De fleste af os får dækket vores fysiske behov. Men herefter er det individuelt hvor man er henne i pyramiden. Måske mangler vi tilhørsforhold, måske har vi brug for mere selvværd, måske har vi brug for i højere grad at realisere vores potentiale, måske har vi svært ved at finde meningen med vores liv. Endelig kan det også være, at vi ikke oplever at vi mangler noget, men er bare nysgerrig efter at prøve af, om vi kan udvikle os endnu mere. Uanset om vi mangler noget og selvmedicinerer, eller bare er nysgerrige, så kan succesblomsten bruges til at afdække alle aspekter omkring en forandring.Fortsæt med at læse

Drømme og ønsker om en livsstilsændring for livet?

Hjælp til vægttab De største drømme og ønsker om en varig livsstilsændring.

Hvad er dine drømme og dit største ønske?

Jeg skrev i mit blogindlæg fra den 29. december 2011 Nytårsforsæt, at du skulle finde dit mål og din motivation.

Ofte når vi tænker mulige mål, så lader vi os begrænse af, enten hvad vi tror er muligt, eller hvad vores tidligere erfaring fortæller os. Nogle gange er det en og samme sag.

 Eksperterne siger:

Måske har du læst, at de fleste der taber sig over 5 % af deres kropsvægt, tager det hele eller mere på i løbet af et år. Derfor tænker du, hvorfor skulle det så, kunne lykkes for mig? Hvorfor skulle jeg være en af dem det lykkes for?

Men måske er du helt speciel og unik. Måske er det slet de overvægtige der falder igennem, men snarere den metode man oftest anvender, der mislykkes?

Jeg er ikke i tvivl om, at det er sådan det er fat.

Vi er alle sammen specielle og unikke. Vi har bare så travlt med at holde os inden for rammerne af, hvad vi får at vide der er muligt.Fortsæt med at læse

Nytårsforsæt.

Hjælp til livsstilsændringerHar du et nytårsforsæt for 2012?

Nytårsaften nærmer sig. Den aften hvor mange af os vil tage en beslutning om at forandre noget i det nye år.

Det kan være alle mulige forandringer, man drømmer om at opnå i det nye år. Men for en del menneskers vedkommende, kommer ændringerne nok til at handle om at leve et sundere liv. Det kan være i form af vægttab, rygestop eller mere motion.

Det er jo også det, vi hele tiden bliver opfordret til fra officiel side af.

Start i god tid:

Hvis du har på fornemmelsen at der er noget du godt kunne trænge til at tage hånd om, så er det en god ide at tage beslutningen i god tid før nytårsaften.

Herved bliver den en gennemtænkt beslutning og ikke bare et pludseligt indfald. Det er de ugennemtænkte impulsive indfald som er dømt til at blive fiaskoer. Når finder dit mål i god tid har du ordentlig tid til at forberede dig, således at din proces bliver en succes.

Find dit mål:

Hvis du tager beslutningen i en stille stund, kan du også bedre finde det helt præcise mål, du vil forfølge. Du skal præcisere det så meget, så du kan se, føle, lugte, smage hvordan det vil være for dig at nå dit mål. Mål der bliver forbundet med følelser og sanser er meget nemmere at nå.

 Skab din motivation:

Begynder du i god tid, har du også mulighed for at finde ud af hvad der skal til, for at motivere lige præcis dig. Her kan det være en god ide at tænke lidt over hvilke værdier du har. Hvad er det vigtigste i dit liv? Er det din sundhed, dine børn, din karriere? Uanset hvad der måtte være dine vigtigste værdier kan en livsstilsændring være med til at understøtte dem. Jo bedre sundere livsstil, jo mere energi til at forfølge din karriere. Jo sundere livsstil, jo bedre forbillede for dine børn, jo længere og jo bedre kan du være der for dem osv..

Oplevelse af at mestre noget er også en vigtig kilde til motivation. Derfor er det at gå tilbage og finde en succeshistorie i dit liv og udlede hvilke at ressourcer du brugte for at blive en succes. Det er en fantastisk kilde til motivation. Hjernen belønner os med dopamin (giver en følelse af tilfredshed) når vi anerkender os selv. De ressourcer du har fundet i succeshistorien, skal du så bruge i den plan du lægger for at nå dit nytårsforsæt.Fortsæt med at læse

Hvordan får du succes med dit nytårsforsæt?

Nytårsforsæt Vil du have succes med dit nytårsforsæt i år?

Hvad er grunden til at vi år efter år beslutter os for en vigtig forandring, også glemmer den igen efter kort tid?

Det er der mange svar på, og et af dem handler om det vi siger til os selv.  Alle mennesker har en indre dialog, som enten hjælper dem til at nå deres nytårsforsæt, eller afholder fra at nå det.

Når vi gør, det vi havde besluttet os for aldrig at gøre mere, er det fordi der en stemme inde vores hoved, som har retfærdiggjort vores handling. Derved bliver vi ved med at spænde ben for os selv. Men sådan behøver det ikke at være. Vi kan beslutte os for at den indre stemme skal støtte os og hjælpe os til at nå vores mål. Ved at bruge den indre dialog til at heppe på os selv og rose os selv, når vi gør det rigtige, så kan stemmen blive en værdifuld hjælper.

Det lille blå tog.

Historien om det lille blå tog er en fortælling, som er god at huske på hver gang stemmen er på vej til at forhindre dig i at nå dit mål. Den stammer oprindeligt fra en bog der hedder “The little engine that could”.

Det er en historie som illustrerer, hvordan du med den indre dialog kan opmuntre dig selv, til at nå de mål som meget ”klogere” og meget mere ”kompetente” personer på forhånd har givet op overfor, eller ikke tror på du kan nå. Når du så har vist dig selv og de andre, hvad du er i stand til, så husk at være opmærksom på præstationen og ros dig selv. Her kommer historien som jeg husker den.

Historien fortæller om et tog med vogne der var fyldt med gaver til nogle børn, som ventede på den anden side af et meget højt bjerg.  Toget gik i stykker, og kunne ikke komme over bjerget til de ventende børn.

Et stort, fint og nyt passagertog kom forbi. Passagertoget blev bedt om at trække vognene over bjerget. Men da det var et betydningsfuldt tog og havde en vigtig opgave med at transportere passagerer, så han kunne ikke bruge sin værdifulde tid til at bringe vognene over bjerget.

Et godstog kom forbi, men han ville heller ikke hjælpe toget over bjerget, fordi han var et vigtigt godstog med en meget væsentlig transportopgave.

Et gammelt lokomotiv kom forbi, men han kunne heller ikke hjælpe, fordi, som han blev ved med at sige: ”Jeg er så gammel og træt. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke.”

Jeg ved jeg kan.

Så kom et lille blåt tog tøffende hen ad sporet. Toget, der var gået i stykker, bad hende om hun ville hjælpe med at trække vognene over bjerget, ned til børnene på den anden side. Det lille tog svarede: ”Jeg er bare så lille. Og jeg plejer ikke at have sådan nogle store vigtige opgaver. Jeg har aldrig før prøvet at køre over et højt bjerg.”Fortsæt med at læse

Hvem gider tænke på slankekur og vægttab i julen?

jul slankekurHvem gider tænke på slankekur og vægttab i julen? 

Nej vel. Men måske har vi ikke ligefrem lyst til at tage al for meget på. Derfor prøver vi efter bedste evne at holde igen, der hvor vi kan. Men det ofte som om, ligegyldigt hvilke planer vi har lagt, er nogen der har andre forestillinger om hvad vi har brug for.

Mange oplever at mennesker omkring dem opfører sig som det, jeg med et glimt i øjet, kalder madpushere. Det er mennesker som bliver ved med at tilbyde dig mad og drikke, som de ved du ønsker at undgå, og i langt større mængder end du har brug for og lyst til.  Fortsæt med at læse

Et andet syn på en livsstilsændring.

Livsstilsændring perspektiv

 Du kan få succes med en livsstilsændring ved at skifte perspektiv.

Jeg har prøvet at måtte forlade et job som regnskabschef i utide, fordi jeg blev syg af stress. Om det var begyndelsen til enden eller starten på noget godt og nyt, det afhænger fuldstændig hvordan jeg ser oplevelsen. Jeg valgte, efter det første chok var overstået, at se det som starten på vejen hen i mod en karriere, hvor jeg følte jeg havde hjertet med mig. Der skulle dog flere kriser til før jeg var helt klar. 

At skifte perspektiv betyder at ændre det lys eller den sammenhæng du ser en oplevelse i.

Når du ændrer perspektivet på hændelsen, så ændrer du som regel betydningen af denne. Når betydningen ændres, forandrer din adfærd sig som oftest også. Og det at ændre adfærd, er nødvendigt for at få succes med ønsket om en livsstilsændring. Vi kan ikke blive ved med at gøre det samme, og så håbe på at der sker noget nyt.

At blive ramt af stress er altid svært. Det var først da jeg fandt en mening med oplevelsen, at jeg kunne begynde at drømme om og arbejde mig hen i mod en tilværelse med undervisning og vejledning.

Vi kan ikke have fuldstændig neutral oplevelse, uden at vi tillægger den en eller anden fortolkning. Vi har en holdning til det vi oplever, som påvirkes af vores fokus, vores overbevisninger, værdier, sympatier, antipatier og hvad vi ellers er optaget af.

For dig er regnvejr måske noget negativt, specielt hvis du havde planlagt en havefest. For landmanden er det godt, hvis det er i vækstsæsonen og skidt hvis det er i høstsæsonen. Mange mennesker fortæller hvordan en stor krise har betydet fantastiske muligheder for dem. Det var f.eks. en bilulykke der gjorde at jeg endelig helt forlod regnskabsbranchen, og kom til at arbejde som underviser og livsstilsvejleder.Fortsæt med at læse

Livsstilsændringer, tanker fra Ally, gæsteindlæg

tanker om livsstilsændringer Læs om de tanker Ally gør sig om sine livsstilsændringer.

Den 19. november 2011 var jeg til tema-dag hos Ingrid Videbech og jeg vil gerne dele mine tanker og mine ræsonnementer fra dagen med andre.
Ingrid talte om både den mentale forberedelse og den mentale proces der skal foregå i hjernen, således at hjernen kan blive en medspiller og ikke en modspiller.
At gøre hjernen til en medspiller, sker blandt andet ved at man kommer i kontakt med sin krop. Her brugte Ingrid og Maria mavedansen som eksempel og følelser som “Yes jeg lever” blev vagt til live igen.

Min overbevisning med livet er at leve et liv med bevægelse, glæde og ophold i “det levende rum”. Det gør mig glad og jeg får mere energi.
For mig betyder god søvn at jeg har en god dag, og en god dag er en dag hvor jeg overholder aftaler med mig selv, og hvor jeg har overskud til bevægelse, og jeg beviser for mig selv “at jeg kan godt”.
Stress er en kilde til overvægt.
Det er derfor det er vigtigt for mig at undgå stress.
Jeg stresser min krop når jeg
– ikke lever efter min overbevisning som er et liv med bevægelse, glæde og ophold i “det levende rum”
– oplever usikkerhed om roller, grænser, opgaver m.v.
– føler at mit selvværd er lavt

Lige nu er jeg meget overvægtig og det stemmer ikke overens med den måde jeg gerne vil leve mit liv på, da det sætter grænser for mig og jeg kan ikke komme ind i “det levende rum”. Jeg ønsker at ændre på dette, men det er svært når jeg erkender at vaner står i vejen.
Det der gør det svært for mig er de automatiske mekanismer/vaner som min hjerne sender ud til mine hænder. Fortsæt med at læse

Ansvar for dig selv og din livsstil !

ansvar og livsstilsændringAt tage ansvar for dig selv, er at tage sin styrke tilbage!  At tage ansvar for dig selv, er at centrere din energi! At tage ansvar for dig selv, er berigende.  At tage ansvar for dig selv, er at rykke dig ud af offerrollen!

Vi kender alle sammen en veninde eller bekendt, som er ved at drive os til vanvid med sine evindelige beklagelser om manden, kæresten, børnene, forældrene, vennerne, pengene osv.. Det fortsætter i det uendelige, uden at vedkommende på noget tidspunkt påtænker at gøre noget aktivt i forhold til det der går ham/hende på.

Ligegyldig hvilke råd du giver hende/ham, så sker der ingen ændringer, for det er ikke vedkommende ansvar, hun/han er bare et uskyldigt offer.

Måske kender vi det også fra os selv. Jeg gør i hvert fald, jeg har tidligere ofte befundet mig i usunde relationer, uden at gøre andet end at brokke mig.

Rigtigt mange som har svært ved at tage ansvar for sig selv, er til gengæld mestre i at påtage sig andres ansvar. Derfor føle disse mennesker ofte at livet kan være hårdt og fuld af pligter og stress.

F.eks.: Det er mit ansvar at sørge for at min mands families fødselsdage bliver husket. Hvis jeg ikke sørger for personalearrangementerne på arbejde, så bliver det ikke gjort. Jeg er den der altid skal tage initiativ til når familien skal ses, ellers sker det ikke. Hvis jeg ikke holder fast i og bevarer kontakten til mine gamle venner, så løber det ud i sandet. Hvis jeg ikke sørger for at vaske for at vaske mine store børns tøj, så har de ikke noget rent at tage på. Når jeg laver en opgave sammen andre, så påtager jeg mig altid ansvaret for at den bliver færdig til tiden. Hvis jeg ikke stryger min mands skjorte, så går han på arbejde med krøllede skjorter.

Når du lever på den måde, vil det altid være andres forventninger der er bestemmende for, hvordan dit liv er. Du kan ikke finde tid til at gøre det, der kunne lade dig op, fordi andres behov fylder så meget i dit liv.  Du går sikkert rundt med en drøm om, at nogen en dag ville tage ansvaret for dig. Du er dybt frustreret fordi det aldrig sker. På den anden side er du også ret sikker på, at hvis nogen tog ansvaret fra dig, ville de ikke kunne gøre det helt godt nok.

At have svært ved at slippe ansvaret er ofte et spørgsmål om mangel på tillid:Fortsæt med at læse

Er du træt af tanken om alle de forventede ekstra julekilo?

julekiloeneHvis du ligesom mange andre er træt af tanken om alle de forventede ekstra julekilo, så indfør nogle få simple ændringer. Glem alt om at tælle kalorier i december, der er nok andet at bruge tiden på.

Du kan f.eks. beslutte dig for nogle små enkle forandringer omkring din måde at spise og drikke på.

1. Spis kun når du sidder ned.
2. Læg kniv og gaffel ned mellem hver bid. Det vil betyde at du spiser langsommere og får mere tid til at nyde maden.
3. Vent med at lave/købe juleslikket til allersidste øjeblik. (så forfalder du ikke til at gå og små- spise af det hele december måned igennem).
4. Spis rigeligt med grønt til alle retter. Det giver gode fibre, som hjælper på fordøjelsen og det fylder godt i maven.
5. Drik et glas vand ind i mellem hvert glas vin eller øl. På den måde kan du bruge vandet til at slukke tørsten og vinen/øllet til at skåle i.

Det er nogle små og enkle råd der er lette at følge, og som betyder at du godt kan nyde din jul og julemaden. Det er vigtigt at holde det enkelt og nemt i december og undgå mest muligt stress og jag.

For at det bliver nemt, er det vigtigt at holde fokus på det, der betyder noget for dig.Så sørg for at prioritere mellem alt det du gerne vil, skal og må. Find ud af, hvad der skal være dit mål for december.Fortsæt med at læse

Kærlighed til dig selv fører til sund livsstil og vægttab.

kærlighed og vægttabSommetider når du hører, at du skal elske dig selv noget mere, så tænker du måske: Jeg kender en som er meget forelsket i sig selv. Vedkommende lader ikke nogen mulighed gå fra sig, til at fortælle omverden om sin egen fortræffelighed, elskelige væsen og fantastiske evner. Og så tænker du måske: Hvis det er selvkærlighed, så er jeg glad for at jeg ikke elsker mig selv så meget.

Men selvkærlighed handler ikke om at stå og råbe til alle og enhver, om hvor fantastisk et menneske man er og hvor glad man er for sig selv. Faktisk vil jeg vove den påstand at mennesker der har behov for kontant at gøre opmærksom på hvor gode de er, og hvor glade de er for sig selv, slet ikke tror på det inderst inde, snarere tværtimod.

Jeg har ikke brug for at gøre højlydt opmærksom på at jeg er f.eks. kvinde, jyde eller mor. Jeg ved dybt inde i mig selv, at sådan er det. Jeg tænker at det er rimeligt nemt for at andre at se eller høre at det forholder sig sådan. Og skulle de være i tvivl, er jeg sådan set også ligeglad.  Og jeg har ikke behov for at adskille mig fra dem, som ikke er ligesom mig, og konstant at gøre opmærksom på det, fordi jeg dybest set selv er i tvivl.

Jeg er ikke bedre end dem, der er noget andet, jeg er bare den jeg er.Fortsæt med at læse