Hvad med løfter til dig selv: (husk at lydfilen ligger nederst på siden)

Lægger du vægt på at indfri dine løfter til dig selv.

Måske er du et af de rigtig mange mennesker, jeg møder (jeg har også været der selv), der ikke er så gode til at overholde aftaler med dig selv.

Så er du højst sandsynligt også et af de pligtopfyldende mennesker, som aldrig kunne skuffe andres forventninger, ved at bryde en aftale med dem.

Tænker du så på, hvilket signal du sender til dig selv?

At bryde et løfte til dig selv, fortæller dig, at du er ikke så meget værd som de andre. Dine følelser er ikke så vigtige som andres følelser. Dine behov kan altid blive dækket en anden dag. Andres behov er meget vigtigere.

Svigter andre løfter til dig?

Det minder mig om en scene fra en børneudsendelse, fjernet sendte for mange år siden. Man ser en mand tale til sin hund. I en opløftet og glad stemme siger manden til hunden: Vil du gerne ud og gå en tur? Skal vi ud og gå? Og hunden bliver ellevild og forventningsfuld. Den springer rundt om manden i bar kådhed. Så skifter manden toneleje og siger: I morgen, først i morgen. Hvorefter hunde slukøret lusker væk. Er det en scene du spiller for dig selv igen og igen?

Måske undrer du dig over, hvorfor andre mennesker fra din omgangskreds ind imellem svigter dig.  Du oplever, hvordan løfter fra familie, arbejdskollegaer og venner, fra tid til anden ikke bliver indfriet. Hvis det er det du oplever, så kan en vigtig grund være, at det signal du sender til dig selv, nemlig også er det du sender ud til omverden. Det er ok at svigte mig.

Mennesker omkring os er meget hurtige til at opfange, hvordan vi opfatter os selv og så behandle os derefter.Fortsæt med at læse→

Er det frygt der holder os tilbage, og forhindrer os i at nå vores mål?

Frygt er det, det der i virkeligheden afholder os fra, at nå det vi ønsker?

Jeg skrev i sidste indlæg, at vi sommetider tager nogle valg, som vi ved, er usunde, og alligevel gør vi det. Disse valg er med til at forhindre os i at nå det vi vil. Hvad er det der styrer de valg, som vi tager, og som vi godt er klar over spænder ben for os.  Ofte hænger vi det op på manglende viljestyrke. ”Jeg ved alt hvad jeg har brug for at vide, men jeg har ikke viljestyrken til at gennemføre det”.

Jeg ser rigtig mange mennesker undlade at gøre det de ønsker, fordi noget stopper dem, før de er kommet rigtigt i gang. Når jeg ser på mig selv og dem jeg møder, så ser jeg mennesker, som på de fleste af de andre områder i deres liv har udvist stor viljestyrke. De har taget uddannelser, de passer samvittighedsfuldt deres arbejde, de opdrager dejlige børn, de tager sig af andre mennesker, de støtter venner og familie og de får andre mennesker til at føle sig værdifulde. Måske har de endda tidligere haft succes med en livsstilsændring.  De mennesker er bestemt ikke uden viljestyrke. Men hvad er det så der forhindrer dem i at nå deres mål?

Langsomt går det op for mig, at det er frygt, som styrer utroligt meget af vores liv. Der er noget vi er bange for, i forbindelse med lige præcis det her mål. Der er en frygt, som vi må forholde os til, og finde ud af hvad den dækker over.

Frygten kan nemlig have mange årsager, og først når vi erkender frygten og finder årsagen, kan vi nemmere arbejde med, at komme over den.Fortsæt med at læse→

Sund livsstil, hvad er det?

Sund livsstil, ved vi nok om det?
Chris MacDonald skriver i et blogindlæg, at der findes en stor gruppe i Danmark som mangler basal viden på følgende områder: Hvad er en sund livsstil? Hvorfor skal man vælge en sund livsstil og hvordan skal man implementere den? Jeg er meget enig med ham i, at for en gruppe mennesker er dette tilfældet.
Men for en stor del af Danmarks befolkning, er jeg tilbøjelig til at tro, at det måske kun er det sidste af områder, hvor der hersker virkelig stor usikkerhed. Altså, hvordan man skal implementere sundhed i sit liv.
Jeg tror langt de fleste godt ved, hvad der i store træk er en sund livsstil, eller hvad der i hvert fald ikke er. Der kan dog være enkeltdele i den sunde livsstil, som ikke er så kendte, som f.eks. hvor stor en betydning søvn og hvile har for et sundt liv, eller hvordan hjernen er med til at styre vores vægt.

Det skifter hele tiden hvad der er sundt:

Nogle vil sige at, det er svært at finde ud af hvad der er sundt og hvad der er usundt, fordi det hele tiden skifter. Det er helt klart med til at forvirre mange mennesker, at sandheden hele tiden forandrer sig. Men at det skulle være grund nok til helt at vælge, at ignorere alle sundhedsråd, det er måske en lidt søgt forklaring.
Jeg tror dog næppe, der er mange som er i tvivl om, hvorfor man skal vælge en sund livsstil. Men samtidig er der en del, som helt klart vælger den fra.  For et par dage siden var der en utrolig ulækker beskrivelse på Facebook, af hvordan McDonald’s laver deres Chicken McNuggets. Af kommentarerne under beskrivelsen fremgik det, at mange var rystede, og synes det var meget ulækkert. Men der var også nogle der gav udtryk for, at uanset, hvordan det produkt var lavet, så syntes de at de smagte så godt, at det ikke ville påvirke og ændre på deres valg.Fortsæt med at læse→

Adfærden er det sidste led i en perlekæde bestående af mange led.

Adfærden er altid det vi kaster os over, når vi vil ændre vores livsstil. Hvad enten det drejer sig om at tabe sig, eller stoppe med at ryge.Adfærden kan være det, at vi spiser for meget, spiser forkert, ryger eller motionerer for lidt.
Vi går på en slankekur, tygger nikotin tyggegummi eller melder os til noget motion. Vi følger vores program for adfærdsændringen i et stykke tid og så falder vi som regel tilbage til den gamle adfærd.
Og vi forstår ikke hvorfor vi altid ender op med det samme resultat, nemlig intet resultat.

Hvad er udgangspunktet for adfærden?

Problemet og grunden til at vi stort set altid vender tilbage til udgangspunktet, er at vi ikke har forstået hvordan den adfærd er opstået, og som følge heraf heller ikke forholder os til udgangspunktet for adfærden.
Det svarer til, hvis vi går i for små sko og derfor har ondt i fødderne, så kan vi godt tage en pille og få en midlertidig smerte lindring, men det ændrer jo ikke på at skoene stadig er for små og når pillen holder op med at virke, så får vi ondt igen. Eller hvis vi oplever, at det specielt er når vi går, at det gør ondt, så forsøger at løse problemet ved at holde op med at gå, men vi kan jo ikke for evigt undgå at gå og skoene er stadig for små.
Når vi går på slankekur og tænker at svaret ligger i en speciel kost, så svarer det til at tro, at det er det, at gå, som er problemet. Men sandheden ligger ofte længere tilbage i en kæde af sammenhænge.

Det starter med en overbevisning.

Det starter ofte med en overbevisning. En opfattelse af hvordan jeg er, hvordan livet er, hvordan andre er. Denne opfattelse afstedkommer en tanke. Tanken sætter gang i en følelse, som så til sidst resulterer i en adfærd.
Hvis f.eks. du skal til eksamen. Og du har en overbevisning om, at du er ikke specielt dygtig. Det vil ofte betyde, at du tænker: Jeg er ikke særlig dygtig, så måske kan jeg ikke klare denne eksamen. Denne tanke vil som regel resultere i, at du bliver meget nervøs og bange. At du er nervøs og bange kan igen betyde, at du ryster, glemmer og ”klappen” går ned. Jeg tror rigtig mange har oplevet denne situation. Jeg tror heller ikke der er mange som er uenige med mig i, at den bedste måde at sikre sig mod lignende oplevelser, er at arbejde med sin overbevisning.Fortsæt med at læse→

Ally og tryllestaven.

Vejen til en livsstilsændring går gennem eventyrland.

lørdag den 7. januar 2012 holdt jeg endnu workshop sammen med Maria. Det var en workshop som indeholdte både livsstilsvejledning og mavedans. En af deltagerne var Ally, som I har haft mulighed for at møde i blogindlægget ”Tanker fra Ally”.
Jeg startede livsstilsundervisningen med, at spørge alle deltagerne hvad de ville ønske sig, hvis de havde en tryllestav eller noget tryllestøv, og alt kunne lade sig gøre.  Når jeg starter der, så er det fordi, som jeg har læst et sted: ”Livet opfylder som regel vores forventninger, og ikke vores ønsker”. Selv om det ikke umiddelbart lyder som et særligt positivt udgangspunkt, må vi nok erkende, at der er noget sandt i det. Tit og ofte siger vi: Jeg ville ønske at jeg fik succes med ——–. Og samtidig siger vi: Men jeg ved godt det ikke sker for mig. De fleste der køber en lottokupon, ønsker at vinde, men ved dybest set godt, at det nok ikke sker.

Gennem eventyrland til vores ønsker.

Men hvis vi arbejder godt og grundigt med vores ønsker, så kan de faktisk gå hen og forvandle sig til forventninger, som så bliver opfyldt. Når vi forventer noget, så begynder vores hjerne at opføre sig som om vi allerede var der. Gyserfilm bygger på, at vi forventer at blive bange.  Stemningen, lydene, belysningen og musikken er med til at opbygge denne forventning. Så når gyset kommer, så bliver vi meget mere bange, end vi ville have gjort hvis gyset var kommet helt uventet.Fortsæt med at læse→

Er livsstilsvejledning kun for vægttabere?

Livsstilsvejledning hvem har brug for det? Jeg modtog i dag en mail som stillede mig et vigtigt og relevant spørgsmål. Jeg besvarede selvfølgelig mailen, men fik derefter lyst til at uddybe svaret lidt. Spørgsmålet gik helt konkret på: om det jeg laver og Livsstils-vejledningen På mandag, kun er for vægttabere?
Lad mig med det samme starte med at sige nej, mit arbejde og den livsstilsvejledning jeg giver er ikke kun for vægttabere.
Jeg arbejder også med rygestop, målsætning og motivation generelt. Succesblomsten som jeg kalder det koncept jeg har bygget min vejledning over, kan anvendes af alle og til alle former for ønsker om forandringer i livet.
Overvægt, rygning, for meget alkohol, dårlig kost, for lidt aktivitet, stress, dårlig søvn, og meget mere er kun symptomer på en ubalance. Maden, cigaretterne, alkoholen, at shoppe, arbejde for meget m.m. er alle former for selvmedicinering, som vi foretager fordi vi ubevidst/ bevidst har en fornemmelse af at vores liv mangler noget, et eller andet kunne være anderledes eller burde være anderledes.

Vores grundlæggende behov.

Meget ofte skal vi dybere ind i vores behov for at finde det vi virkelig mangler. Maslow illustrerede det med behovspyramiden. Pyramiden dækker over de menneskelige behov som i.flg. Maslow er: De fysiske, de sikkerhedsmæssige, de sociale-, præstations- og selvrealiserings behovene.
De fleste af os får dækket vores fysiske behov. Men herefter er det individuelt hvor man er henne i pyramiden. Måske mangler vi tilhørsforhold, måske har vi brug for mere selvværd, måske har vi brug for i højere grad at realisere vores potentiale, måske har vi svært ved at finde meningen med vores liv. Endelig kan det også være, at vi ikke oplever at vi mangler noget, men er bare nysgerrig efter at prøve af, om vi kan udvikle os endnu mere. Uanset om vi mangler noget og selvmedicinerer, eller bare er nysgerrige, så kan succesblomsten bruges til at afdække alle aspekter omkring en forandring.Fortsæt med at læse→

De største drømme og ønsker om en varig livsstilsændring.

Hvad er dine drømme og dit største ønske?

Jeg skrev i mit blogindlæg fra den 29. december 2011 Nytårsforsæt, at du skulle finde dit mål og din motivation.

Ofte når vi tænker mulige mål, så lader vi os begrænse af, enten hvad vi tror er muligt, eller hvad vores tidligere erfaring fortæller os. Nogle gange er det en og samme sag.

 Eksperterne siger:

Måske har du læst, at de fleste der taber sig over 5 % af deres kropsvægt, tager det hele eller mere på i løbet af et år. Derfor tænker du, hvorfor skulle det så, kunne lykkes for mig? Hvorfor skulle jeg være en af dem det lykkes for?

Men måske er du helt speciel og unik. Måske er det slet de overvægtige der falder igennem, men snarere den metode man oftest anvender, der mislykkes?

Jeg er ikke i tvivl om, at det er sådan det er fat.

Vi er alle sammen specielle og unikke. Vi har bare så travlt med at holde os inden for rammerne af, hvad vi får at vide der er muligt.Fortsæt med at læse→