Et andet syn på en livsstilsændring.

Livsstilsændring perspektiv

 Du kan få succes med en livsstilsændring ved at skifte perspektiv.

Jeg har prøvet at måtte forlade et job som regnskabschef i utide, fordi jeg blev syg af stress. Om det var begyndelsen til enden eller starten på noget godt og nyt, det afhænger fuldstændig hvordan jeg ser oplevelsen. Jeg valgte, efter det første chok var overstået, at se det som starten på vejen hen i mod en karriere, hvor jeg følte jeg havde hjertet med mig. Der skulle dog flere kriser til før jeg var helt klar. 

At skifte perspektiv betyder at ændre det lys eller den sammenhæng du ser en oplevelse i.

Når du ændrer perspektivet på hændelsen, så ændrer du som regel betydningen af denne. Når betydningen ændres, forandrer din adfærd sig som oftest også. Og det at ændre adfærd, er nødvendigt for at få succes med ønsket om en livsstilsændring. Vi kan ikke blive ved med at gøre det samme, og så håbe på at der sker noget nyt.

At blive ramt af stress er altid svært. Det var først da jeg fandt en mening med oplevelsen, at jeg kunne begynde at drømme om og arbejde mig hen i mod en tilværelse med undervisning og vejledning.

Vi kan ikke have fuldstændig neutral oplevelse, uden at vi tillægger den en eller anden fortolkning. Vi har en holdning til det vi oplever, som påvirkes af vores fokus, vores overbevisninger, værdier, sympatier, antipatier og hvad vi ellers er optaget af.

For dig er regnvejr måske noget negativt, specielt hvis du havde planlagt en havefest. For landmanden er det godt, hvis det er i vækstsæsonen og skidt hvis det er i høstsæsonen. Mange mennesker fortæller hvordan en stor krise har betydet fantastiske muligheder for dem. Det var f.eks. en bilulykke der gjorde at jeg endelig helt forlod regnskabsbranchen, og kom til at arbejde som underviser og livsstilsvejleder.Fortsæt med at læse

Livsstilsændringer, tanker fra Ally, gæsteindlæg

tanker om livsstilsændringer Læs om de tanker Ally gør sig om sine livsstilsændringer.

Den 19. november 2011 var jeg til tema-dag hos Ingrid Videbech og jeg vil gerne dele mine tanker og mine ræsonnementer fra dagen med andre.
Ingrid talte om både den mentale forberedelse og den mentale proces der skal foregå i hjernen, således at hjernen kan blive en medspiller og ikke en modspiller.
At gøre hjernen til en medspiller, sker blandt andet ved at man kommer i kontakt med sin krop. Her brugte Ingrid og Maria mavedansen som eksempel og følelser som “Yes jeg lever” blev vagt til live igen.

Min overbevisning med livet er at leve et liv med bevægelse, glæde og ophold i “det levende rum”. Det gør mig glad og jeg får mere energi.
For mig betyder god søvn at jeg har en god dag, og en god dag er en dag hvor jeg overholder aftaler med mig selv, og hvor jeg har overskud til bevægelse, og jeg beviser for mig selv “at jeg kan godt”.
Stress er en kilde til overvægt.
Det er derfor det er vigtigt for mig at undgå stress.
Jeg stresser min krop når jeg
– ikke lever efter min overbevisning som er et liv med bevægelse, glæde og ophold i “det levende rum”
– oplever usikkerhed om roller, grænser, opgaver m.v.
– føler at mit selvværd er lavt

Lige nu er jeg meget overvægtig og det stemmer ikke overens med den måde jeg gerne vil leve mit liv på, da det sætter grænser for mig og jeg kan ikke komme ind i “det levende rum”. Jeg ønsker at ændre på dette, men det er svært når jeg erkender at vaner står i vejen.
Det der gør det svært for mig er de automatiske mekanismer/vaner som min hjerne sender ud til mine hænder. Fortsæt med at læse

Ansvar for dig selv og din livsstil !

ansvar og livsstilsændringAt tage ansvar for dig selv, er at tage sin styrke tilbage!  At tage ansvar for dig selv, er at centrere din energi! At tage ansvar for dig selv, er berigende.  At tage ansvar for dig selv, er at rykke dig ud af offerrollen!

Vi kender alle sammen en veninde eller bekendt, som er ved at drive os til vanvid med sine evindelige beklagelser om manden, kæresten, børnene, forældrene, vennerne, pengene osv.. Det fortsætter i det uendelige, uden at vedkommende på noget tidspunkt påtænker at gøre noget aktivt i forhold til det der går ham/hende på.

Ligegyldig hvilke råd du giver hende/ham, så sker der ingen ændringer, for det er ikke vedkommende ansvar, hun/han er bare et uskyldigt offer.

Måske kender vi det også fra os selv. Jeg gør i hvert fald, jeg har tidligere ofte befundet mig i usunde relationer, uden at gøre andet end at brokke mig.

Rigtigt mange som har svært ved at tage ansvar for sig selv, er til gengæld mestre i at påtage sig andres ansvar. Derfor føle disse mennesker ofte at livet kan være hårdt og fuld af pligter og stress.

F.eks.: Det er mit ansvar at sørge for at min mands families fødselsdage bliver husket. Hvis jeg ikke sørger for personalearrangementerne på arbejde, så bliver det ikke gjort. Jeg er den der altid skal tage initiativ til når familien skal ses, ellers sker det ikke. Hvis jeg ikke holder fast i og bevarer kontakten til mine gamle venner, så løber det ud i sandet. Hvis jeg ikke sørger for at vaske for at vaske mine store børns tøj, så har de ikke noget rent at tage på. Når jeg laver en opgave sammen andre, så påtager jeg mig altid ansvaret for at den bliver færdig til tiden. Hvis jeg ikke stryger min mands skjorte, så går han på arbejde med krøllede skjorter.

Når du lever på den måde, vil det altid være andres forventninger der er bestemmende for, hvordan dit liv er. Du kan ikke finde tid til at gøre det, der kunne lade dig op, fordi andres behov fylder så meget i dit liv.  Du går sikkert rundt med en drøm om, at nogen en dag ville tage ansvaret for dig. Du er dybt frustreret fordi det aldrig sker. På den anden side er du også ret sikker på, at hvis nogen tog ansvaret fra dig, ville de ikke kunne gøre det helt godt nok.

At have svært ved at slippe ansvaret er ofte et spørgsmål om mangel på tillid:Fortsæt med at læse

Hvis bare —, så skulle I se mig få succes med livsstilsændringer.

Hvis bare ----Jeg skrev i min bog Lever du, eller overlever du?:

Hvis jeg kunne få et ønske opfyldt, så skulle det være: At jeg hver dag havde en masse at taknemmelig for. Lige pludselig slår det mig, at det ønske har allerede fået opfyldt. Så nu er mit ønske at jeg hver dag må huske på, at jeg allerede har fået mit første ønske opfyldt.

 

Der er en tendens til at vi fokuserer alt for meget, på alt det som ikke fungere. Bare se tv-avisen, konstant fodres vi med nyheder om alt det der er galt. Vi får en ny regering og allerede inden den har ramt taburetterne, regner kritikken ned over den. Jeg giver hermed ikke udtryk for min politiske holdning, men bare for det faktum, at vi sjældent giver tingene en chance, før vi begynder at trække det negative frem. Vi hører finanskrisen trækker i langdrag, blandt andet fordi vi har skruet ned for privatforbruget. Men det er vel en naturlig konsekvens af al de dommedagsrøster vi læser og hører i pressen. Men pressen er ikke alene om den vinkel. Vi er alt for gode til at diskutere, alt det der ikke fungere. Hvis vi deltog i diskussionen for at gøre en forskel, så ville det være konstruktivt. Men som oftest er det ikke intentionen. Jeg ville ønske, at vi lidt oftere kunne spørge os selv: Er det noget jeg kan/vil gøre noget ved? Hvis ikke, så lad det ligge.

Lad det ligge og begynd at fokusere på alt det der fungerer, alt det som vi har at være taknemmelige for lige her og nu.Fortsæt med at læse

Husker du at fejre dig selv og dine omgivelser?

en skøn kopHusk det er vigtigt af at huske at fejre dig selv og de små sejre.

Forleden dag læste jeg på facebook om at fejre: De små sejre. Jeg fejrer dem hver dag, gør du? En herlig opfordring.

Det fik mig til at tænke på en praksis vi efterhånden har opøvet i min familie. Vi er vilde med at fejre.

Hver gang der er en anledning, så fejrer vi. Vi har stort set altid en flaske champagne liggende på køl. Man ved jo aldrig, hvornår der sker noget som bør fejres.

Men der fra og så til at fejre hver dag, det kan jeg nok alligevel lære noget. Det skal dog nok ikke være med boblevand hver gang.

Der er ingen grund til ikke at vente på de store begivenheder, det meste kan i virkeligheden fejres. Vi kan forstærke vores glæde ved livet, når vi træner i at være mere opmærksom på de små sejre og ting at fejre. Hvis vi finder en ting hver dag, så vil det betyde alverden i forhold til, at gå fra at overleve hverdagen, til at leve fuldt ud alle 7 dage om ugen.

Når vi lever alle dage i ugen, så mindskes behovet for at trøste sig selv med mad, drikke og cigaretter. At blive opmærksom på små sejre, mindsker også trangen til at gå tilbage i fortiden og dvæle med fiaskoer og bruge alt for meget tid på at bekymre sig om fremtiden.

Men jeg sidder og skriver dette, kan jeg mærke hvordan det bobler i mig, for at finde noget at fejre i dag.Fortsæt med at læse

Er du træt af tanken om alle de forventede ekstra julekilo?

julekiloeneHvis du ligesom mange andre er træt af tanken om alle de forventede ekstra julekilo, så indfør nogle få simple ændringer. Glem alt om at tælle kalorier i december, der er nok andet at bruge tiden på.

Du kan f.eks. beslutte dig for nogle små enkle forandringer omkring din måde at spise og drikke på.

1. Spis kun når du sidder ned.
2. Læg kniv og gaffel ned mellem hver bid. Det vil betyde at du spiser langsommere og får mere tid til at nyde maden.
3. Vent med at lave/købe juleslikket til allersidste øjeblik. (så forfalder du ikke til at gå og små- spise af det hele december måned igennem).
4. Spis rigeligt med grønt til alle retter. Det giver gode fibre, som hjælper på fordøjelsen og det fylder godt i maven.
5. Drik et glas vand ind i mellem hvert glas vin eller øl. På den måde kan du bruge vandet til at slukke tørsten og vinen/øllet til at skåle i.

Det er nogle små og enkle råd der er lette at følge, og som betyder at du godt kan nyde din jul og julemaden. Det er vigtigt at holde det enkelt og nemt i december og undgå mest muligt stress og jag.

For at det bliver nemt, er det vigtigt at holde fokus på det, der betyder noget for dig.Så sørg for at prioritere mellem alt det du gerne vil, skal og må. Find ud af, hvad der skal være dit mål for december.Fortsæt med at læse

Verdens værste ægtefælle, eller hvad?

Eller hvad?Er du verdens værste ægtefælle til dig selv?

Hvad ville du tænke hvis du havde en veninde, hvis mand talte rigtig grimt til hende, brugte alle sprogets værste gloser. Altid omtalte hende som idioten, den store fede ko, slapsvansen med rygrad som en regnorm.

Han havde ingen tiltro at hun kunne klare noget som helst. Hver gang hun havde et ønske om at forandre noget, sagde han til hende, at hun lige så godt kunne lade være at prøve, hun ville jo bare blive en fiasko, som alle de andre gange.

Han mente at hun skulle sørge for alle andres behov, og ikke være så opmærksom på sine egne. Han fortalte hende, at det ville være meget egoistisk, hvis hun investerede tid og penge i sig selv, og så  ville det i øvrigt  alligevel ikke kunne betale sig, hun lignede jo altid noget katten havde slæbt ind for natten.

Hver dag tog han kage med hjem til hende, selvom han vidste at hun prøvede at tabe sig og leve sundt. Han vidste at hun græd hver gang, hun skulle finde noget pænt tøj til en fest, og alligevel blev han ved at tilbyde hende chips posen om aftenen foran tv’et. Han vidste at hun hadede sig selv hver gang hun faldt i, og spiste noget af alt det dårlige mad, han tilbød hende.Fortsæt med at læse

Investering i en livsstilsændring.

og i os selvHvorfor holder vi os ofte tilbage når det gælder  investering i en livsstilsændring?

Jeg oplever gang på gang at mennesker jeg møder, stejler hvis jeg siger de skal investere i sig selv. Og det er sådan set ligegyldigt om investeringen handler om tid, penge eller omsorg.

Sjovt nok er det ofte de samme mennesker der bruger masser af tid og penge på at vedligeholde en utrolig utilfredshed, enten i form af en konstant misfornøjelse med sig selv, en vedvarende dårlig samvittighed eller totalt mangel på energi og glæde. De overlever livet, mere end de egentlig lever det.

Det er noget der ligger dybt i os. Mange af os er opdraget med, at det at bruge tid på sig selv er egoistisk og ikke noget en god forælder, barn, medarbejder gør. Nogle oplever også at deres ægtefælle stritter imod.

Men sandheden er at jo mere vi giver os selv, jo mere har vi at give af.

Vi synes måske at giver os selv noget ved at spise slik, kage, chips, ryge eller drikke alkohol. Men sandheden er at det er præcis som at tisse i bukserne. Det giver en meget kort tilfredsstillelse og så bliver det pokkers ubehageligt.

Vi bilder os selv ind, at vi ikke har mulighed i travl hverdag for at bruge tid på motion, gå på kursus for at lære nyt, lave ordentlig mad, får ordentlig hvile og at prioritere søvn. Men det er simpelthen ikke rigtigt. Det er et spørgsmål om prioritering.  Vi ved dybest set godt, at det vil give os masser af overskud og energi, men vi prioriterer bare ikke os selv højt nok.

Vi bilder os selv ind, at vi ikke har råd til at ofre penge på kurser, ordentlig mad og god selvforkælelse som f.eks. massage. Fortsæt med at læse

Trøstespisning:

Trøstespisning Trøstespisning, kender du det?

Ofte når vi spiser uden at være sultne, spiser vi på vores følelser, det kaldes trøstespisning. Disse følelser kan spænde lige fra vrede, frustration, ulykkelig, ensomhed, kedsomhed. Der er nok en del, der vil sige at kedsomhed ikke er en følelse men en tilstand. Men uanset om det er en følelse eller en tilstand, så er det ofte i forsøg på at undgå kedsomheden at vi begynder at spise, selvom vi ikke er sultne.

Kedsomhed opstår som følge af manglende engagement. Enten fordi vi bliver forhindret i at engagere os i det vi har lyst til (f.eks. på grund af location, støj, eller anden forstyrrelse ), eller hvis vi bliver tvunget til en aktivitet, vi ikke kan engagere os i (det obligatoriske ulyst betonede besøg, monotone aktiviteter), eller når vi på trods af at vi faktisk har muligheden, ikke kan finde engagementet (vi er f.eks. stressede eller overtrætte).

Hvis du f.eks. har et arbejde som opleves som kedeligt, så vil du være mere tilbøjeligt til at forsøge at kompensere i form af slik og kager på arbejdet og mad og alkohol i fritiden.

Hvis du er på et pligtbesøg hos mennesker der ikke siger dig noget. Måske bryder du dig rent faktisk ikke ret meget om personen, men det er blevet en tradition i familien, at foretage dette besøg en gang om måneden.  Her oplever mange at traktementet bliver det eneste lyspunkt i dette kedelige foretagende.

Måske bryder du dig bare ikke om at gøre rent, slå græs, pudse vinduer. Det keder dig uendeligt og du gør det kun for at undgå påtale. Så kan man jo altid spice aktiviteten lidt op med noget sødt i munden imens.

Måske har du indrettet din hverdag med alt for mange energislugende ”nødvendigheder”, så når du endelig når til din fritid, så har du kun overskud til at smide dig i sofaen og se fjernsyn. Desværre er der sjældent noget virkeligt engagerende i fjernsynet, derfor bliver kedsomheden bare forstærket. Og slik/chipsene bliver et fast supplement.Fortsæt med at læse

Er det muligt at tabe sig varigt?

Varigt vægttab

Er varigt  vægttab umuligt? Jeg læste en artikel i dag, som fortalte om et forsøg man havde lavet på Melbourne universitet. Her havde man forsøgt at finde ud af, hvorfor mennesker der har tabt sig ved hjælp af en slankekur, efter en periode tager det hele på igen. Man konkluderede, at det skyldes at kroppen efter et kraftigt vægttab øger produktionen af hormonet Ghrelin, som er et sult fremkaldende hormon. Det kraftige vægttab hos forsøgspersonerne var fremkommet ved hjælp af en særdeles lav kalorie diæt.

Konklusionen på forsøget var blandt andet, at den øgede sult skulle man forholde sig til gennem medicin, hvis man skulle gøre sig forhåbninger om at få en varig succes med et vægttab.

Jeg er sikker på at dette og lignende forsøg laves for at råbe politikerne op, og for at sætte fokus på det vigtige i at forebygge overvægt.

Det er jeg fuldstændig enig i at forebyggelse er vigtig.

Problemet er bare, at for en masse mennesker er det for sent, kun at tale om forebyggelse. De er blevet overvægtige. Disse mennesker efterlades med meget lidt håb om at kunne tabe sig permanent. Og jeg ved at der er håb, fordi jeg har prøvet det på egen krop.Fortsæt med at læse