Har du et nytårsforsæt for 2012?
Nytårsaften nærmer sig. Den aften hvor mange af os vil tage en beslutning om at forandre noget i det nye år.
Det kan være alle mulige forandringer, man drømmer om at opnå i det nye år. Men for en del menneskers vedkommende, kommer ændringerne nok til at handle om at leve et sundere liv. Det kan være i form af vægttab, rygestop eller mere motion.
Det er jo også det, vi hele tiden bliver opfordret til fra officiel side af.
Start i god tid:
Hvis du har på fornemmelsen at der er noget du godt kunne trænge til at tage hånd om, så er det en god ide at tage beslutningen i god tid før nytårsaften.
Herved bliver den en gennemtænkt beslutning og ikke bare et pludseligt indfald. Det er de ugennemtænkte impulsive indfald som er dømt til at blive fiaskoer. Når finder dit mål i god tid har du ordentlig tid til at forberede dig, således at din proces bliver en succes.
Find dit mål:
Hvis du tager beslutningen i en stille stund, kan du også bedre finde det helt præcise mål, du vil forfølge. Du skal præcisere det så meget, så du kan se, føle, lugte, smage hvordan det vil være for dig at nå dit mål. Mål der bliver forbundet med følelser og sanser er meget nemmere at nå.
Skab din motivation:
Begynder du i god tid, har du også mulighed for at finde ud af hvad der skal til, for at motivere lige præcis dig. Her kan det være en god ide at tænke lidt over hvilke værdier du har. Hvad er det vigtigste i dit liv? Er det din sundhed, dine børn, din karriere? Uanset hvad der måtte være dine vigtigste værdier kan en livsstilsændring være med til at understøtte dem. Jo bedre sundere livsstil, jo mere energi til at forfølge din karriere. Jo sundere livsstil, jo bedre forbillede for dine børn, jo længere og jo bedre kan du være der for dem osv..
Oplevelse af at mestre noget er også en vigtig kilde til motivation. Derfor er det at gå tilbage og finde en succeshistorie i dit liv og udlede hvilke at ressourcer du brugte for at blive en succes. Det er en fantastisk kilde til motivation. Hjernen belønner os med dopamin (giver en følelse af tilfredshed) når vi anerkender os selv. De ressourcer du har fundet i succeshistorien, skal du så bruge i den plan du lægger for at nå dit nytårsforsæt.Fortsæt med at læse