Slip kontrollen og slip kiloene.

 Hjælp til vægttabSlip kontrollen og slip kiloene.  (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Slip kontrollen og slip kiloenen. Lyder det som en mærkelig selvmodsigende overskrift? Enhver ved da at for at tabe sig, må man kæmpe med at få kontrol over den mad, som konstant sætter sig som overflødige kilo.

Bær over med mig og følg mig i min tankegang.

Hvor mange gange har du kastet dig over en ny slankekur, som lagde skrappe restrektioner for hvad du måtte spise? En kur hvor du skulle kontrollere alt hvad du indtog? Hvor ofte er det lykkedes for dig at tabe de ønskede kilo og holde dem væk?

De fleste vil sige at de har tabt sig, men kiloene er ikke blevet væk.

 

Kostregimer og skrappe diæter vedligeholder kontrol

Kostregimer og skrappe diæter er i den grad med til at vedligeholde det behov for kontrol som skabte vægtproblemerne i første om gang.

Jeg vil vove den påstand, at når du/vi overhovedet har nogle ekstra kilo at kæmpe med, så skyldes det ofte et stort behov for kontrol.

 

Vi har brugt maden til at kontrollere og skærme os mod vores følelser og også en gang imellem mod selve livet. Når vi så oplever bagsiden af denne taktik i form af overvægt, så kaster vi kontrollen over på maden og forsøger at styre den.

Måske har vi oplevet, at vi var nødt til at have denne kontrol et eller andet sted, fordi vi var/ er bange. Måske har vi lært, at livet er farligt og gennem så meget kontrol som muligt kan vi opleve en vis form for sikkerhed.

Fortsæt med at læse

Er det det du spiser, som afgør kvaliteten af din dag?

Varigt vægttab

Er det det du spiser, som afgør kvaliteten af din dag?

Er det det du spiser, som afgør kvaliteten af din dag? (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Er det maden der bestemmer kvaliteten af din dag? En dårlig dag er en dag hvor du har været slem og spist noget du ikke måtte. Og en god dag er en dag hvor du helt har holdt dig til din kostplan.

Frygter du at slippe din diæt og din kostplan, som et barn der skal have støttehjulene af sin cykel?

Du frygter det samtidig med, at du drømmer om et normalt liv, hvor du ikke føler dig sat under administration? Et normalt liv hvor maden indtager en normal plads i dit liv. I modsætning til nu, hvor maden på en eller anden måde er infiltreret i alt hvad du gør og tænker?

Oplever du, at forestående fester med alle deres ekstra kalorier skræmmer dig så meget, at du slet ikke kan forestille dig at nyde dem? Sommetider overvejer du ligefrem at melde afbud, af frygt for at komme til at spise det forkert eller spise for meget?

Hvis du ind imellem har det sådan, så ved du også godt dybest, at maden og vel og mærke den ”rigtige” mad har fået en alt dominerende rolle i dit liv.

Maden er et symptom på dit liv.

Hvis du bedømmer din dag ud fra din kost, så overser du helt det faktum, at maden ofte bare er et symptom. Et symptom på hvad du har oplevet i løbet af dagen, hvilke tanker du har gjort dig og hvordan du har behandlet dig selv.

Har du endnu engang tilladt dig selv at blive fuldstændigt drænet for energi?

Har du glemt de små vigtige pauser og bare drønet igennem dagen som om det var et løb der skulle vindes?

Har du stået på hovedet og været der for en masse andre mennesker, bare ikke for dig selv?

Har du brugt tiden på mennesker, som suger energien ud af dig og ikke tilfører dig noget som helst.

Mennesker som hele tiden bekræfter dig i, at verden er ondt sted og mennesker ofte er onde?

Har du tilladt dig selv, at blive fanget i negative tanker og gamle overbevisninger om hvor meget mere du burde gøre for andre, hvor meget dygtigere, flittigere og mere perfekt du burde være, for at fortjene, at blive elsket?

Hvis det er noget af det der har fyldt i din dag, så er det da ikke underligt, at du føler trang til noget som kan trøste dig og give dig energi.Fortsæt med at læse

Nyd vejen til din forandring, hele vejen.

hjælp til vægttabNyd vejen til din forandring, hele vejen. (lydfilen ligger i bunden af indlægget)

Der findes et udtryk som hedder: At gøre en dyd af en nødvendighed. Det kan godt være, at det er en helbredsmæssig nødvendighed at ændre livsstil, men derfor er der ingen der forbyder dig at nyde det undervejs. Faktisk er det at bringe nydelsen ind i forbindelse med forandringen, din bedste mulighed for at få en succes der varer ved.

 

For at få en varig succes med en livsstilsændring, er du nødt til at sætte så meget  pris på processen og de skridt du må tage, at du slet ikke har ønsker om at vende tilbage til udgangspunktet.  Hvis du kun kan værdsætte, når du har nået målet, så bliver vejen derhen meget lang og træls. Det vil føles som om dit liv er fyldt med forbud og afsavn. Og du vil hele tiden være i fare for at falde tilbage.

 

Ved at være opmærksom på alle forandringerne og nyde dem i fulde drag, så kan du sætte dig selv i en tilstand, hvor du påskønner dit liv og din vej. På den måde bliver afvigelser fra din plan kun forbliver midlertidige afvigelser, fordi du savner dit nye og bedre liv.

Jeg har lige været på en ferie der indeholdt alle de udskejelser, der nu en gang hører til en ferie i et fremmed land med andre motions- sove- spise- og drikke vaner. Og det var dejligt, men nu nyder jeg i fulde drag at være tilbage ved den sunde og opbyggende mad og drikke og de regelmæssige hvile/sovevaner. Jeg kunne ikke vente med at komme tilbage i de vante vaner, som jeg ved kroppen og hermed også jeg elsker. Jeg er klar over det kan lyde lidt frelst, men det er faktisk sådan jeg har det.Fortsæt med at læse