Kærlighed, ansvar og ærlighed.
Kærlighed, ansvar og ærlighed, hvad har det med livsstilsændringer og vægttab at gøre?
Livsstilsændringer er jo noget med den rigtige kost og en masse motion. Det ved vi jo.
Vi får altid at vide at succes med en livsstilsændring og et vægttab, handler om at indtage færre kalorier end vi forbruger. Man siger, at det er den såkaldte energiformel, som ligger til grund for ethvert succesfuldt vægttab. Det sørgelige er bare, at de mennesker der griber deres slankeforsøg an på den måde, vil ende med at blive en del af den irriterende statistik, som fortæller: 95% af de mennesker som taber over 10% af deres kropsvægt, vil indenfor et til to år, have taget det hele eller mere på igen.
Jeg møder så mange af dem i forbindelse med mit arbejde. Desillusionerede mennesker som troede på energiformlen, og gjorde alt hvad de kunne, for at leve op til den. For bare at opdage at det var ikke muligt i længden, og så ende ud med opfattelsen af, at der må være dem der er noget galt med.
Kærlighed:
En livsstilsændring skal være funderet i kærlighed til dig selv og din krop. Den skal bestå af elementer som hver dag bekræfter, at du er værdifuld og værd at passe på. Den skal bestå af fantastiske tilbud og et væld af skønne muligheder for dig og din krop.Fortsæt med at læse