Hvis du ligesom mange andre er træt af tanken om alle de forventede ekstra julekilo, så indfør nogle få simple ændringer. Glem alt om at tælle kalorier i december, der er nok andet at bruge tiden på.
Du kan f.eks. beslutte dig for nogle små enkle forandringer omkring din måde at spise og drikke på.
1. Spis kun når du sidder ned.
2. Læg kniv og gaffel ned mellem hver bid. Det vil betyde at du spiser langsommere og får mere tid til at nyde maden.
3. Vent med at lave/købe juleslikket til allersidste øjeblik. (så forfalder du ikke til at gå og små- spise af det hele december måned igennem).
4. Spis rigeligt med grønt til alle retter. Det giver gode fibre, som hjælper på fordøjelsen og det fylder godt i maven.
5. Drik et glas vand ind i mellem hvert glas vin eller øl. På den måde kan du bruge vandet til at slukke tørsten og vinen/øllet til at skåle i.
Det er nogle små og enkle råd der er lette at følge, og som betyder at du godt kan nyde din jul og julemaden. Det er vigtigt at holde det enkelt og nemt i december og undgå mest muligt stress og jag.
For at det bliver nemt, er det vigtigt at holde fokus på det, der betyder noget for dig.Så sørg for at prioritere mellem alt det du gerne vil, skal og må. Find ud af, hvad der skal være dit mål for december.Fortsæt med at læse