Læs om de tanker Ally gør sig om sine livsstilsændringer.
Den 19. november 2011 var jeg til tema-dag hos Ingrid Videbech og jeg vil gerne dele mine tanker og mine ræsonnementer fra dagen med andre.
Ingrid talte om både den mentale forberedelse og den mentale proces der skal foregå i hjernen, således at hjernen kan blive en medspiller og ikke en modspiller.
At gøre hjernen til en medspiller, sker blandt andet ved at man kommer i kontakt med sin krop. Her brugte Ingrid og Maria mavedansen som eksempel og følelser som “Yes jeg lever” blev vagt til live igen.
Min overbevisning med livet er at leve et liv med bevægelse, glæde og ophold i “det levende rum”. Det gør mig glad og jeg får mere energi.
For mig betyder god søvn at jeg har en god dag, og en god dag er en dag hvor jeg overholder aftaler med mig selv, og hvor jeg har overskud til bevægelse, og jeg beviser for mig selv “at jeg kan godt”.
Stress er en kilde til overvægt.
Det er derfor det er vigtigt for mig at undgå stress.
Jeg stresser min krop når jeg
– ikke lever efter min overbevisning som er et liv med bevægelse, glæde og ophold i “det levende rum”
– oplever usikkerhed om roller, grænser, opgaver m.v.
– føler at mit selvværd er lavt
Lige nu er jeg meget overvægtig og det stemmer ikke overens med den måde jeg gerne vil leve mit liv på, da det sætter grænser for mig og jeg kan ikke komme ind i “det levende rum”. Jeg ønsker at ændre på dette, men det er svært når jeg erkender at vaner står i vejen.
Det der gør det svært for mig er de automatiske mekanismer/vaner som min hjerne sender ud til mine hænder.
Jeg skriver faktisk rigtig meget på computer og jeg skriver blindskrift. Hvis du spørger mig hvilken finger der skal til for at skriveet J, kan jeg ikke lige sige at det er min pegefinger på højre hånd.
Jeg tænker hvad jeg vil skrive, og mine hænder udfører automatisk handlingen.
Det er præcis det samme der sker når min hjerne ønsker mad; så sender den også besked til mine hænder.
Det er en automatisk handling/vane jeg har tillært mig i 57 år, og jeg kan godt forstå at det er vanskeligt for mig at ændre denne vane og reducere min vægt ved hjælp af livsstilsændring, ligesom jeg skal i kontakt med mine hænder før de putter mad i munden.
Jeg har lært at tage små skridt i den rigtige retning og jeg sætter mig mål jeg kan overholde.
Jeg ved at det er et mål jeg skal have for øje resten af mit liv men det er et mål for mig at komme ind i “det levende rum”.
Jeg skal arbejde med hjernens belønningscenter der giver mig dopamin hvis jeg spiser, dyrker sex, dyrker motion og griner. Ligeledes er anerkendelse en gave til belønningscentret uanset om det er mig selv eller andre der anerkender mig.
Udover ovenstående belønninger kan medicin, sukker, fedt og alkohol også føles som dopamin men disse midler er kemiske.
Jeg har fundet mange af mine succeser frem fra mit liv.
Fundet de ting der gik godt. Jeg stoppede med at ryge i 1994 og det var en succes.
For ganske nylig har jeg indset at jeg både har en sart side og en meget stærk side. Jeg bruger den stærke side meget. Her er jeg en succes. Jeg har anerkendt at jeg er en sart pige, der selvom jorden fryser omkring mig så kan jeg igen blomstre som en vintergæk hvis de rette forhold er tilstede.