Jeg skrev i min bog Lever du, eller overlever du?:
Hvis jeg kunne få et ønske opfyldt, så skulle det være: At jeg hver dag havde en masse at taknemmelig for. Lige pludselig slår det mig, at det ønske har allerede fået opfyldt. Så nu er mit ønske at jeg hver dag må huske på, at jeg allerede har fået mit første ønske opfyldt.
Der er en tendens til at vi fokuserer alt for meget, på alt det som ikke fungere. Bare se tv-avisen, konstant fodres vi med nyheder om alt det der er galt. Vi får en ny regering og allerede inden den har ramt taburetterne, regner kritikken ned over den. Jeg giver hermed ikke udtryk for min politiske holdning, men bare for det faktum, at vi sjældent giver tingene en chance, før vi begynder at trække det negative frem. Vi hører finanskrisen trækker i langdrag, blandt andet fordi vi har skruet ned for privatforbruget. Men det er vel en naturlig konsekvens af al de dommedagsrøster vi læser og hører i pressen. Men pressen er ikke alene om den vinkel. Vi er alt for gode til at diskutere, alt det der ikke fungere. Hvis vi deltog i diskussionen for at gøre en forskel, så ville det være konstruktivt. Men som oftest er det ikke intentionen. Jeg ville ønske, at vi lidt oftere kunne spørge os selv: Er det noget jeg kan/vil gøre noget ved? Hvis ikke, så lad det ligge.
Lad det ligge og begynd at fokusere på alt det der fungerer, alt det som vi har at være taknemmelige for lige her og nu.
Vi drømmer om at vinde den store præmie. Vi tænker at hvis vi vandt, så ville livet for alvor begynde, og imens drøner livet forbi os uden at vi for alvor involveres.
Vi drømmer om det skønne, kreative job, hvor vi rigtig kunne udvikle os. Hvis jeg fandt det, så skulle I bare se mig.
Vi drømmer om den perfekte slankekur, der sikrer os at vi taber alle de overskydende kilo, sommetider er det bare 4-5 kilo, der står mellem os og det skønne liv vi drømmer om. Når kiloene er væk, så skulle I bare lige se mig leve livet.
Vi drømmer om det fantastiske forhold. Det forhold der skal komme i form af en partner der er helt perfekt. Alt i mens vi drømmer, forsømmer vi at gøre noget ved det eneste forhold, vi rent faktisk har nogen indflydelse på. Nemlig forholdet til os selv.
Jeg tror vejen til at leve livet hver dag, og altid at have noget at være taknemmelig for, begynder med selvomsorg.
Når vi begynder at give os selv den omsorg, vi ellers går og håber på at få fra andre, så vil omsorgen fra andre også kunne bundfælle sig langt bedre.
Et menneske der elsker sig selv, vil ikke stille spørgsmålstegn ved andres kærlighed. Et mennesker der er klar over sin egen værdi, vil finde det naturligt at andre også kan se værdien.
En af måderne at arbejde med sit selvværd, er at give sig selv nøjagtig det man ville give sit barn eller kæreste. Ved at give, opmærksomhed, loyalitet, opbakning og anerkendelse til os selv, går vi fra at overleve til at leve. Og det er når vi lever fuldt ud, vi får succes med vores ønske om livsstilsændringer og vægttab.