Alle vores vaner har et formål.
Vores hjerne er så smart, at den ved mange gentagelser, kan lagre en handling, således at vi med tiden ikke behøver at tænke over hvad vi gør, vi gør det bare.
Det er smart og det kan give os problemer. Det er smart, fordi det sparer energi og giver hjernekapacitet fri til andet. Det giver os problemer, fordi nogle af de vaner vi lagrer og udfører uden at tænke, kan modarbejde det vi gerne vil nu.
En gang havde de vaner et rigtigt godt formål for os. Nu går de stik mod det vi gerne vil. Nogle gange er vanerne indlejret i vores DNA og nogle gange er vanerne tillært, som et forsøg på at takle f.eks. en følelse, som var upassende for den situation, vi var i.
Man kan diskutere, om man kan kalde vores tiltrækning til sødt for en indlejret vane. Men man mener, at tiltrækningen hjalp vores forfædre til at overleve, den gang det gav mening at gemme meget energi til tider med mindre mad (vinter). Man mener også, at den søde smag var med til, at man nemmere kunne bestemme, om en frugt/nød m.m. var ok for os eller giftig. Uanset hvorfor og om man kan kalde det en vane, så er det en trang som industrien spiller på. Vi tiltrækkes af sødt og fedt.
Herved opstår der en ambivalens (for den der ønsker vægttab) Vi ved fornuftsmæssigt at søde sager besværliggør vores vej til vægttab, men vi tiltrækkes af det og spiser det alligevel.
På samme måde har vi måske lært, at når vi er kede af det, så trøster vi os med noget sødt. Eller når vi føler os energiforladte og har en masse vi bør gøre, så kan hurtigt energi i form af sukker være vejen. Måske har vi lært, at sødt er en belønning. Så når vi endelig sætter os i sofaen om aftenen eller i weekenden, så må vi belønne os selv, for alt det vi har overkommet i dagens eller ugens løb. Måske kan sødt være en trøst, når vi bliver dårligt behandlet.
Uanset hvad vi bruger vanen med sødt til, så skaber den en ambivalens. Fordi vi vil gerne tabe os, men vi gør det modsatte af hvad vi egentligt gerne vil.
Det er disse ambivalenser (vi vil et og gør noget andet) som får os til at tænke: Jeg har rygrad som en regnorm. Når det i virkeligheden handler om, at vi har et formål med det uønskede vi gør, som stikker mindst lige så dybt, som ønsket om at være sund.
Derfor kan det være rigtig godt at erkende og arbejde med vores ambivalenser og når vi vil det, så er den teknik man bruger i den Motiverende Samtale særdeles brugbar.
Lad os sige at jeg vil gerne tabe mig, men at jeg for tit falder i sukkerfælden, det kunne også være chips (fedt og salt).
Jeg starter med at beskrive min ambivalens. (Jeg kan ikke ændre noget som jeg nægter at se i øjnene.).
Jeg vil gerne af med de nogle kilo. Jeg ved at det kan lykkes, hvis jeg bl.a. stopper med at belønne mig selv med flødeboller/kage i weekenden. Hvis jeg lader vær med at små snacke om eftermiddagen og kun spiser 3 gode måltider om dagen, så er jeg endnu mere sikker på succes.
Før jeg kan ændre noget, er jeg nødt til at acceptere mit udgangspunkt, som er at jeg er splittet i to retninger, som begge giver mening. Hvis jeg fordømmer den ene side af mig, den der småsnacker. Så bliver den til noget skamfuldt. Det er skamfuldt prøver vi at gemme langt væk. Vi kan ikke ændre noget som ligger gemt væk langt inde i os.
Prøv at forestille dig, at det var din bedste ven der var i denne situation. Hvad ville du sige til den ven, som betroede dig sin hemmelighed, for at hun/han følte sig accepteret?
Måske noget i denne stil: Det er klart at du har begge sider i dig. Du vil rigtigt gerne tabe dig, så du kan blive mere glad for din krop, passe alt det smarte tøj og være i stand til at lege med dine børnebørn. Samtidigt har du en meget travl uge med mange opgaver du skal nå. Sommetider synes hurtigt energi, at være den bedste vej. Du vil jo nødigt blive betragtet, som en der er doven og en der ikke er i stand til at passe sit hjem og sit arbejde ordentligt.
Næste skridt er at finde ud af, hvor vigtigt forandringen er for dig og hvor meget du tror på, at det kan lade sig gøre.
Hvor vigtigt er det for dig at tabe dig, på en skala fra 1 til 10. Hvor 10 er det vigtigste. Dernæst, hvor meget tror du på, at det kan lade sig gøre, på en skala fra 1 til 10. Hvor 10 er den største tiltro.
Det har stor betydning for mig, jeg har drømt om det så mange år af mit liv. Jeg kan mærke at jeg hader mig selv, når jeg skal til fest, fordi jeg synes jeg ser ufiks ud uanset hvad jeg tager på. Jeg kan mærke, at det at komme på gulvet og lege med mine børnebørn, bliver sværere og sværere. Jeg er bange for, at jeg snart får livsstilssygdomme. Så nødvendigheden af at det lykkes er 10.
Til gengæld har jeg prøvet så mange gange, at tiltroen til at det lykkes måske kun er 5.
Nu vil jeg bede dig kigge på de tal du har valgt, samtidig med at du husker på at du er hverken viljeløs, doven eller dum. Du sidder fast, fordi du ikke har haft tilstrækkeligt med tiltro til dine egne evner. Jeg vil vædde med, at du har lavet mange andre forandringer og oplevet succeser på andre områder. Men du tænker bare ikke på dem som de succeser, de i virkeligheden er. Måske har du holdt med at ryge, måske har du lært at bruge et nyt it-program, måske fik du en 10. klasse uden nogen hjælp hjemmefra.
Husk det, du er hverken dum, doven eller viljeløs.
Men se igen på dine tal. Hvorfor er vigtigheden 10 og ikke 7?
Jeg har valgt 10 i forhold til vigtigheden, fordi det betyder så meget for mig. Jeg vil blive så stolt af mig selv. Jeg vil genvinde troen på at jeg er stærk og viljefast. Måske vil jeg endnu blive bedre til at være aktiv, når jeg kan lide det jeg ser i spejlet. Jeg vil være en inspiration for min familie. Jeg vil kunne nyde at dresse mig op til fest.
Hvorfor er tiltroen til at det vil lykkes 5 og ikke 3?
Jeg har valgt 5 i forhold til tiltroen og ikke 3, fordi jeg ved at jeg på andre områder har været en succes. Så længe det betyder så meget for mig (10), så skal det lykkes. Måske kan jeg, ved at tage små bitte skridt, komme tættere på. Jeg har altid før haft tilgangen ”alt eller intet”. Nu ved jeg, at sådan som jeg har snacket hidtil, har et formål og ikke er skamfuldt. Jeg er på den måde blevet lidt klogere på, hvad der driver mig og måske kan det hjælpe mig, til at finde en bedre vej.
Hvad kan du udlede af de svar du har givet? Hvordan er du blevet klogere og mere accepterende overfor dig selv?
Jeg har fundet ud af at det virkeligt betyder så meget for mig. Jeg har fundet ud af at jeg på andre områder, har været en succes, når det betød rigtigt meget for mig. Jeg skal gå til forandringerne med forståelse og omsorg overfor mig selv. Jeg har fundet ud af, at nysgerrighed og accept er vigtige elementer og at skælde ud og nedgøre mig selv, skaber stress, hvilket får mig til at spise mere.
Se tilbage på de svar du har givet. Hvilke af dem fortæller dig at der er en forandring på vej.
Det er meget vigtigt for mig. Jeg er blevet klogere på mig selv. Jeg kan være succesfuld, når det betyder meget for mig. At forståelse og omsorg for mig selv, er en vigtig del af en forandring. At små skridt er ok og der vil ind imellem komme tilbageskridt, men jeg giver ikke op.
Vælg et af dine forandringsudsagn og svar på følgende spørgsmål:
Hvad mente jeg med dette svar og hvordan kan jeg brede det mere ud?
Det betyder så meget for mig at blive sundere. At forståelse og omsorg for mig selv er en vigtig del af en forandring. Jeg har hidtil brugt at skælde mig selv ud, når jeg havde det, som jeg beskrev som fiaskoer. Når jeg var utilfreds med mig selv, så følte jeg mig endnu mere håbløs, dum og viljeløs. Når jeg havde disse følelser, var trangen til at dulme dem endnu større og jeg spiste bare endnu mere.
Hvorfor er den her grund så vigtig for mig og hvad vil resultatet være, hvis jeg ikke havde fokus på den?
Hvis jeg bliver ved med at gøre det samme, så får jeg samme resultat. At omfatte mig selv med omsorg vil være en ny tilgang.
Hvad får dig ellers til brændende at ønske dig den forandring? Er der andre fordele ved at skabe den forandring? Er der flere ulemper, ved ikke at gøre noget.
Jeg hader at føle mig magtesløs, jeg vil føle mig stærk og handlekraftig. Jeg bliver ked af det, når jeg ser mig i et spejl. Jeg vil kunne nyde at prøve nyt tøj. Jeg husker tydeligt, hvor glad og stolt jeg bliver, når jeg har lykkedes med noget, jeg har sat mig for. Jeg vil være et godt eksempel for min familie. Jo længere tid der går før jeg gør noget, jo sværere bliver det. Jo flere kilo der ryger på, jo større er risikoen for sygdom og mere selvhad.
Hvordan har du det med din ambivalens nu? Føler du dig klar til en forandring? Hvis du føler dig klar hvad kunne så være det første skridt du tager?
Jeg vil starte med at spise mig ordentligt mæt til de 3 hovedmåltider. Jeg vil mærke efter, om jeg er mæt i længere tid med forskellige former for mad.
Jeg vil være nysgerrig på hvad der går forud for at jeg snacker? Hvad er det jeg i virkeligheden har brug for? Er jeg træt? Er jeg ked af det?
Jeg vil forsøge mig med andre måder at dække mine behov. Når jeg en gang imellem gør noget, som går imod det jeg inderligt ønsker mig, vil jeg være accepterende og nysgerrig på, hvad jeg kan gøre en anden gang.
Jeg vil lede efter alternativer som er bedre for mig, når vi skal hyggespise i familien.
Hvor vil være det bedste sted at starte?
Det vil være at være nysgerrig på hvilken mad, til de 3 hovedmåltider, der holder mig mæt længst. Dernæst at være nysgerrig på hvilke følelser jeg forsøger at dulme og hvordan det ellers kan gøres.
Hvad tænker du nu om forandringen?
Jeg kan ikke vente med at lære mig selv bedre at kende og føle mig accepteret af mig selv.
Den ovenstående samtale og de spørgsmål du bliver præsenteret for, kan være en god måde at finde frem til den ambivalens, der står i vejen for dine ønsker om udvikling. Jeg er sikker på, at du også vil føle dig mere magtfuld og klar til at fortage ændringer i dig liv, hvis du laver denne samtale med dig selv.
Øvelsen her er en jeg selv har arbejdet med, da jeg tog uddannelse indenfor Den Motiverende Samtale hos Malene A B Andersen: Den Motiverende Samtale – Praksisnær undervisning (motikon.dk) . En uddannelse som jeg kun kan anbefale.
