Eventyrlysten hvor blev den af? (lydfilen ligger i slutningen af indlægget)
Eventyrlysten, glemmer vi den? Denne trang til at udforske og afprøve muligheder som er en naturlig del af det at være barn, glemmer vi helt den, når vi bliver voksne?
Eventyrlyst og drømme om at nå nye højder er lavet af det samme stof. Og begge dele bliver ofte pakket væk, når vi vokser op.
Vi mennesker har et behov for en vis portion tryghed. Et behov der får os til at gøre det samme om og om igen. Også selvom vi oplever at det har negative konsekvenser for os. Det kan være en vane som en gang tjente et godt formål for os. Men i dag gør vanen bare at vi kommer længere og længere væk fra det vi ønsker os.
Munken og tømmerflåden:
Jeg læste på tidspunkt en historie om en munk og tømmerflåde som illustrer dette meget godt.
Der var engang en gammel munk der tog på en rejse for at møde en hellig mand, som boede på toppen af et helligt bjerg. På sin vej til bjerget, skulle han over en bred flod med en rivende strøm. Han arbejdede længe og hårdt på at bygge en tømmerflåde, som kunne bringe ham over floden og det lykkedes. Bagefter skulle han over nogle stejle bjerge. Fordi han havde arbejdet så hårdt på tømmerflåden og den havde tjent ham så godt, havde han ikke lyst til bare at efterlade flåden ved bjergenes fod, og han forsøgte at slæbe den med over. Det betød at han ofte faldt og turen blev mange gange mere besværlig, til sidst måtte han da også indse at hvis han ville nå sit mål måtte han efterlade tømmerflåden. På samme måde må vi sommetider aflægge os nogle vaner, som på et tidspunkt havde et formål for os, og som ikke findes mere, og nu holder os tilbage fra at nå det vi vil. Eller fordi vi ønsker at vores mål mere inderligt, end vi ønsker det behov dækket, som vanen hjælp os med.
Men vi har også et andet behov som kalder på variation. Hjernen elsker variation og fornyelse. Hver gang vi stiller os selv en opgave eller et mål, og vi når det, så er hjernen glad. Vi mennesker er skabt til at lære og udvikle os. Hvis ikke, så havde vi jo siddet i huler og uden ild endnu.
Uanset at du føler dig usikker og på gyngende grund, så er der alt mulig grund til, at kaste dig ud i det.
Edison siges at have haft 3000 forsøg med glødelampen inden, han lykkedes. Tænk hvordan vi ville have det i dag, hvis han havde sagt: ”Øv det lykkedes ikke de første 10 gange, jeg må hellere give op”.
Vi er som solsikker:
Du er nødt til at have tillid til dig selv. Vi mennesker er som solsikker, vi vender os mod lyset, og vi udvikler os i den retning forventningerne til os går. Det er den selvopfyldende profeti. Rosenthal lavede på et tidspunkt et forsøg med en lærervikar og en skoleklasse. Vikaren fik at vide at en bestemt tredjedel af klassen var håbløse ballademager, en tredjedel var normale, og den sidste tredjedel var specielt begavede og kom fra en meget stimulerende baggrund. (Det var fuldstændigt tilfældig, hvem man satte i hvilken gruppe). Efter forsøget viste de børn som var blevet betragtet som specielt begavede, en udvikling der langt overgik resten af børnene. Det siger noget om, hvor meget forventninger betyder.
Henry Ford sagde noget i retningen af: Uanset om du tror du kan, eller du tror du ikke kan, så får du ret.
Forandringsparathed og fleksibilitet:
Når du f.eks. skal tabe dig, så er forandringsparathed og fleksibilitet alfa og omega Begge dele er vigtige bestanddele af eventyrlysten og drømmen. Du kan ikke ifølge sagen natur ikke lave livsstilsændringer, uden at gøre noget anderledes, end du plejer.
Hvis du er bange, så spørg dig selv: Hvad er det værste der kan ske. Som regel handler det om en eller anden slags frygt.
Ofte sker det slet ikke og hvis det sker så er det som regel ikke nær så slemt, som du havde forventet.
Slip drømmen fri og øv dig i at blive eventyrlysten. Mærk hvordan respekten for dig selv stiger, jo mere du tør udfordre dig selv og afprøve.
Her er finder du lydfilen: Eventyrlysten hvor blev den af?